Mere glæde og færre bekymringer

Awakening Joy – 10 steps to Happiness.

Savner du glæden i hverdagen og kan tanker og bekymringer fylde for meget? ​ – Så er dette kursus for dig!

KURSET ER BASERET PÅ JAMES BARAZS UNDERVISNING “AWAKENING JOY – 10 STEPS TO HAPPINESS” SOM TUSINDVIS HAR DELTAGET I SIDEN 2003

”Kurset føles selvkærligt – som en gave til mig selv”
”November måned plejer at være en svær måned for mig at komme igennem, men i år har jeg været glad i november takket været kurset”
”Dejlig atmosfære og kompetente undervisere, som er meget omsorgsfulde og udstråler den venlighed, som de taler om”

– Tidligere kursister

Du lærer at styrke glæden i dit liv, at nære følelser som taknemmelighed, ro, venlighed (overfor dig selv og andre) velvære og tilfredshed. Måske oplever du, at uro, usikkerhed, tvivl og meningsløshed kan fylde for meget. Gennem kurset vil du få en klar oplevelse af at øge mængden af positive følelser og tanker. Forskning viser, at det er centralt for at styrke din grundlæggende følelsemæssige og mentale robusthed.

“At vække glæden” er ikke et “feel good” kursus, men et “feel everything” kursus. Du vil øge din evne til at være på udkig efter de gode oplevelser og behagelige øjeblikke omkring dig. Yderligere vil du arbejde med at sætte kraftfulde intentioner, praktisere taknemmelighed og træne at give slip (bl.a. på kontrollen, bekymringer og historier om dig selv og andre). Du vil lære at møde dig selv venligt og støttende – og andre omkring dig. Gennem kurset får du også erfaring med at rumme udfordrende følelser og situationer i livet. Det vil gøre en forskel i din hverdag fremover.

Grundlæggende lærer du at træne og styrke glæde i dig og dit liv. Du lærer at dvæle ved de skønne og berigende øjeblikke i livet og finde glæden og begejstringen i dit inderste, således at der dannes nye positive neurale netværk i hjernen.

Tag gerne kontakt i dag

Hvis du overvejer et forløb, er du velkommen til at række ud. Du kan kontakte mig på telefon, mail eller via formularen – så vender jeg tilbage, og vi finder ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.

​Kurset er baseret på “what you practice grows stronger”, samt viden omkring hjernen og plasticitet fra neuroscience. Psykolog og forsker inden for neuroscience Rick Hanson forklarer  “positive oplevelser er som teflon for hjernen, og negative oplevelser som velcro”.  Det betyder, at vi aktivt må tage ansvaret for at få de positive følelser og tanker til at fylde. For at positive oplevelser bliver registreret i hjernen, har vi brug for at træne 1) bevidstheden for at se og bemærke oplevelserne, og 2) at dvæle/koncentrere vores opmærksomhed på de behagelige oplevelser, således at nye neurale netværk af velvære dannes i hjernen.

Genetisk er vi gearet til at være på udkig efter farerne omkring os, det aktiverer bekymringer og utryghed.  På dette kursus træner vi hjernen i at være på udkig efter de gode øjeblikke i livet og lade de positive følelser fylde. At styrke de positive kvaliteter i dig bliver en ressource til at møde det pres, uro eller negativitet det kan dukke op på en helt almindelig dag. Du vil opleve at kunne møde livet med en indre styrke og tillid til det bedste.

PROGRAMMET UGE FOR UGE:

  1. Glæde og intentionssætning
  2. Mindfulness og glæde
  3. Taknemmelighed som ressource
  4. Self-compassion i udfordrende situationer
  5. Integritet og at give slip
  6. At lære at holde af og anerkende os selv
  7. Relationer med andre (inkl. tilgivelse)
  8. Compassion og glæde

PRAKTISK INFORMATION

TID: 8 torsdage kl. 17.00 – 19.00

DATOER: Aktuelt er der ikke datoer planlagt

STED: Ruthsvej 6, 2900 Hellerup

PRIS: kr. 4.650,- inklusiv undervisningsmaterialer og guidede meditationer. Nedsat pris til studerende, pensionister og ledige. Ved behov kan der aftales at betale i rater.

MÅLGRUPPE: Kurset er for alle, der har lyst til at få mere glæde i livet; for dig, der gerne vil leve et liv med mere livsglæde, ro, styrke og robusthed og måske endda lære at se glasset som halvfyldt i stedet for halvt tomt…

Der er begrænsede pladser.

UNDERVISERE: Dorte Olivarius Koustrup og Anita Abel Hansen

Du kan læse mere om Dorte ved at flytte musen hen over hendes navn.

Jeg er stress-specialist

Med dyb erfaring i stressbehandling hjælper jeg dig med både at forstå, forebygge og komme styrket igennem stress – på en måde der holder i længden.

Jeg har solid erhvervspsykologisk viden

Som erhvervspsykolog forstår jeg de belastninger, der kan opstå i arbejdslivet, og jeg hjælper dig med at skabe trivsel, balance og klare grænser i hverdagen.

Du får 30 års erfaring med i rummet

Gennem tre årtier har jeg støttet mennesker i alle livets faser – og den erfaring bruger jeg til at møde dig præcist dér, hvor du har brug for det.

Har du lyst til at høre mere?

Brug formularen herunder – så vender jeg tilbage til dig, og sammen finder vi ud af, hvordan jeg bedst kan støtte dig videre mod mere ro, balance og retning i livet.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Uanset om du står med noget helt konkret, du gerne vil arbejde med, eller du er i tvivl om, hvorvidt jeg er den rette til at hjælpe dig, er du altid velkommen til at række ud.

28 48 06 18 Send mail